Huset Ripensis er et nyt fritids- og aktivitetshus i Ribe, udviklet af frivillige ildsjæle frxa Ripen Liverollespil. Projektet har til formål at etablere et kreativt, inkluderende og præstationsfrit fællesskab for børn og unge, som ikke finder plads i det eksisterende fritidsliv. Det forankres fysisk i den gamle stationsbygning i Ribe og organisatorisk som en selvejende institution med lokal bestyrelse og bredt samarbejde.

De tre ben i projektet

Foreningsliv og fællesskab

Et rum for nørdede, kreative og ikke-konkurrenceprægede aktiviteter som rollespil, brætspil og værksteder. Deltagerne inddrages aktivt i planlægning og får mulighed for frivilligt engagement og medejerskab.

Skoleforløb og superkræfter

Samarbejde med skoler om tilrettelagte forløb for elever med særlige behov. Fokus er på praktisk, kreativ læring i trygge rammer, som brobygning mellem skole og fritid.

Værdi og værdighed

Sociale funktioner som arbejdsprøvning, fleksjob og opkvalificering. Huset tilbyder meningsfulde opgaver og fællesskab for mennesker med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.

Vores formål

Projektets vision er at skabe et åbent, inkluderende og forpligtende fællesskab, hvor alle – uanset baggrund – er velkomne, hvis de kan få nytte af husets faciliteter og blandede fællesskaber. Derudover vil vi gerne skabe en tryg base for børn og unge, hvor forskellighed er en styrke. Huset skal styrke mental trivsel, sociale færdigheder og give adgang til meningsfulde fællesskaber – især for de børn og unge, der oplever eksklusion, skolevægring, har usynlige handicap eller lavt selvværd.

Målgrupper og behov

Projektet retter sig mod kreative nørder, børn, unge og voksne, samt børn og unge med usynlige handicap.
Faciliteterne kan dog bruges bredere endnu.
En behovsrapport viser, at op mod 7.000 børn og unge i Esbjerg Kommune – og ca. 1.435 i Ribe og opland – står uden for organiseret fritidsliv. Huset møder et udtalt og voksende behov for præstationsfrie, kreative og relationelle fællesskaber.

Hverdag og aktiviteter

Et eksempel på Husets hverdag, kunne fx. rumme åbne aktiviteter i dagtimerne og udvidet åbning tre aftener om ugen. Eksempelvis: skoleforløb tre formiddage, og herefter foreningsaktiviteter om eftermiddagen og aftenen. I weekender vil der være mulighed for events og workshops. Aktiviteterne spænder fra værkstedsarbejde, events og fællesspisning til brætspilsaftener og åben café. At bruge Huset på flere måder, skaber et levende Hus, hvor der nærmest altid er åbent, velkomment og inkluderende.

Organisationsstruktur

Organisatorisk forankres huset i en lokal bestyrelse med bred repræsentation, fx. fra civilsamfundet, foreningslivet og erhvervslivet. Den daglige drift varetages af en administrativ leder og en daglig leder, støttet af ungarbejdere (14–18 år) og fx personer i fleksjob og arbejdsprøvning. Organisationen skal være robust, lokal og forankret i Ribe og opland.

Samarbejdspartnere og forankring

Projektet håber på at kunne bygge og udvikle på et netværk af samarbejder med:
Lokale foreninger 
Skoler og institutioner i Ribe og Esbjerg 
Kommunale enheder: Kultur & Fritid, Børn & Skole, Social & Arbejdsmarked 
DSB Ejendomme (bygningsejer) 
Nationale netværk som DUF og relevante fonde
Huset bliver et bindeled og en platform for tværgående samarbejde – ikke en konkurrent til eksisterende tilbud og erhvervsdrivende, men et supplement og springbræt.

Økonomi og drift

Projektet er designet som et treårigt forløb, med finansieringsplan der driver denne periode. Budgettet dækker blandt andet personale, husleje, aktiviteter og evaluering. Efter projektperioden skal huset drives som selvejende institution med støtte fra Esbjerg Kommune, brugerbetaling, medlemskaber og samarbejdsaftaler.

Politisk strategi og forankring

Der arbejdes strategisk med forankring, hvor dialogen med Esbjerg Kommune allerede nu er igangsat. 
Huset Ripensis er mere end et aktivitetshus – det er en nødvendighed i en tid med mangel på gode foreningslokaler, samt en tryg base for en overset gruppe unge. Derudover er det en model for fremtidens fritids-fællesskaber. Med forhåbentlig bred lokal opbakning og solid struktur adresserer det tidens mest presserende ungdomsudfordringer: ensomhed, mistrivsel og eksklusion – og bygger bro til en ny form for fællesskaber, hvor alle kan være med.

Mød bestyrelsen

Maria Jensen

Dansk og historie

Peter Larsen

Matematik og fysik

Sofie Hansen

Engelsk og samfundsfag

Seneste nyheder

Hello world!

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit[…]

Kontakt os

Har du brug for mere information om vores projekt eller vil vide mere? Så skriv endelig til os